søndag den 27. marts 2011

Stadig syg

Det er SÅ frustrerende stadig at være syg! Selvom jeg er på arb, så er der bare ikke overskud til lige at gå hen i træningsrummet... Verdammt!!

Cyklen skal HELT sikkert frem så snart sygdommen er ude af kroppen...

lørdag den 26. marts 2011

Sygdom

Nu havde jeg ellers planlagt styrketræning her i weekenden, som skulle foregå i arbejdstiden (15-23 fre, lør og søndag). Men dælme om jeg ikke er løbet ind i forkølelse og let halsbetændelse... AAARGG! Det er bestemt ikke hvad jeg har brug for nu...

Så må jeg trøste mig med, at vi i morgen overgår til sommertid og der derfor er lidt længere tid om aftenen til at træne på SOMMERRACEREN :)

torsdag den 24. marts 2011

Dagens løb:

8,5 km løb i moderat tempo

Jeg havde okay ben, og vejret var SKØNT!! :)

onsdag den 23. marts 2011

Dagens løb:
10 min opvarmning
6x 30 sek fuld sprint med 15 sek pause
1x 2 min
10 min nedvarmning

Kunne mærke en lille spænding i benet, men ikke noget alvorligt. Derudover var kroppen bestemt ikke frisk, jeg måtte kæmpe en del.

søndag den 20. marts 2011

Første træningskamp

Første træningskamp i år og bentøjet holdt fint indtil 10 min før tid, hvor jeg blev skiftet ud for ikke at presse det alt for meget. Der mangler stadig en del i formen, men der var fine tendenser.

Kampen endte 0-0, hvilket var et fair resultat.

lørdag den 19. marts 2011

Arbejde, arbejde, arbejde...

Efter sidste træning lørdag, så har der været arbejde med overarbejde med overarbejde!! Det kontra den forstrækning i låret har nedsat mulighederne for træning gevaldig meget, og det er ikke blevet til noget som helst hele ugen, hvilket har kunnet mærkes på mit humør!

Men i dag var jeg ude og lunte en rolig tur på 6 km, for at se om låret var okay inden morgendagens træningskamp. Det gik fint, og selvom jeg ikke pressede mig selv er jeg fortrøstningsfuld!

Og så var det bare dejligt at være i gang igen :)

lørdag den 12. marts 2011

Hviledag og ingen træning!

Sidste søndag, den 6. marts, tog jeg en beslutning: Ikke flere søde sager! Det er ikke fordi vægten er et problem, men fik simpelthen nok... Det er nu 6 dage siden og jeg ikke rørt så meget som en lille bitte sød sag. Havde dundrende hovedpine tirsdag og onsdag, men det var væk torsdag og har egentlig slet ikke haft lyst til sukker.

Kan sgu ikke lade være med kigge med på løbskalenderen for D, det trækker stadig i mig at cykle stærkt og træne hårdt! Er sikker på jeg er VOLDSOMT sulten efter cykling til oktober :)